Aftenen stod i His Bobness’ tegn, da Johannes Andersen & the Overheads gæstede Vokseværket onsdag aften i den forgangne uge. 

Johannes Andersen og The Overheads spiller Bob Dylan live – med danske tekster, der bliver krydret med fortællinger om Bob Dylan, musikken, og sjove, tankevækkende fortællinger om livets små og store udfordringer.

Publikum fik en af snas af Johannes Andersens store viden om Bob Dylans liv og sange – fulgt op af en liveperformance, hvor sangene fremføres på dansk i Johannes Andersens oversættelse. Oversættelserne er officielt godkendt af Bob Dylans management, kunne Johannes Andersen berette og udgivet på albummet »Natten er nær«.

Johannes Andersen & The Overheads spiller rock med inspiration fra americana, mens Bob Dylan ser smilende til i kulissen. Båret frem af et stort engagement og masser af energi. Hvor det heller ikke kan skjules, at Johannes Andersen også er samfundsforsker fra AAU.   

Koncerten var den første i en række kulturarrangementer, som Vokseværket planlægger at udbyde i den kommende sæson.

– Vi er meget OBS! på, at vores fantastiske faciliteter bliver brugt året rundt, på alle tider af døgnet og til mange forskellige oplevelser, såvel for de lokale som for publikum fra hele nærområdet. Og her til aften var vi faktisk en sådan blandet flok, udtaler en tilfreds  Niels Munk, formand for Vokseværket.