Nibe Roklub har ved omfartsvejen i Nibe én af områdets mest synlige flagstænger.

Det forpligter, så derfor vil flaget naturligvis også vaje på dagen 14. januar, hvor Dronning Margrethe 2. afløses af Kong Frederik og Dronning Mary, lyder det fra klubbens flagudvalg, som de seneste mange år har hejst flaget på officielle flagdage.

Roklubber under Dansk Forening for Rosport har som kun ganske få uden for det offentlige Danmark, lov at flage med splitflag.

Kender du til lokale begivenheder, der fejrer tronskiftet, vil Nibe Avis gerne høre derom – skriv til: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Også ved Nibe Brandstation i Søndergade er flaget søndag hejst for at hylde tronskiftet.