Pernille Rydberg og Laval, Kirstine Ørbæk Bach og Bronco fra kursusdagen.

I sidste uge afholdt Farstrup Rideklub springkursus ved Bo Bak Andersen. Bo Bak er i hesteverdenen kendt som tidligere landsholdstræner for ponyspringholdet.
Bo Bak Andersen er ligeledes Danmarks mest rutinerede banebygger. Han har bygget mange grand prix klasser nationalt og internationalt og har bygget baner til mange mesterskaber.
To af Nibes konkurrenceryttere deltog, Pernille Rydberg og Kirstine Ørbæk Bach. De trænes til dagligt af Daniel Cassøe fra HCassøe Horses som også selv deltog i kurset.
Ialt deltog 14 ekvipager fra det nordjyske. Både Kirstine og Pernille synes det havde været en lærerige dag i selvskab med Bo Bak Andersen, ikke blot da de selv red, men også når de andre ryttere var på banen.
Der blev lyttet intenst fra sidelinien når guldkornene faldt til de andre konkurrenceryttere.

700 kvalificeret til Nibe Cup
Både Pernille og Kirstine har kvaliceret sig til dette års NIBE CUP som løber af stablen den første og anden weekend i september.
Så mon ikke dette sommerkursus hjælper dem godt på vej.
I skrivende stund arbejder sekreteriatet på højtryk med at få sendt kvalifikationslisterne ud til klubberne.
Knap 700 ryttere har kvaliceret sig til Nibe Cup 2011, men hver klub må max stille med tre ponyryttere i hver katagori og seks heste.
Så der er oprettet ventelister til det eftertragtede stævne.