- Tirsdag, 23. november 2010

Stemning fra ålegilde på Solsidecentret
Afdøde Margrethe og Niels Lundgaard, førhen Barmer, har efterladt et større beløb i form af et legat til Solsidecentret i Nibe. Afkastet fra legatet skal efter Margrethe og Niels Lundgaards ønske bruges til glæde for beboerne på Solsidecentret, og derfor havde plejehjemsleder Winnie Rise og de frivillige fra Solsidens venner forleden arrangeret en fest for alle på centret hvor der blev serveret masser af stegte ål fra Torvecafeen og der var øl, vand og snaps til alle. Der var musikalsk underholdning ved »Basseralle«, som gjorde sit til at stemningen i salen var høj, så det blev en rigtig festlig dag for alle 73 deltagere som på en grå efterårsdag nød de stegte ål, fortæller Grethe Mikkelsen fra Solsidecentrets Venner. Sang og latter fyldte rummet med solskin, og det blev en dejlig dag for alle på centret.









