- Søndag, 7. april 2013
Ved generalforsamlingen i Nibe Håndboldklub blev titlen som Årets Nibe HK’er tildelt Else Krogh.

Bjørn Drejer udnævner her Else Krogh til Årets Nibe HK’er.
Klubbens formand Bjørn Drejer motiverede her modtageren Else Krogh med følgende kommentarer:
– Årets HK’er er ikke selv aktiv håndboldspiller i klubben og har vist aldrig været det.
Det betyder dog ikke at personen aldrig kommer i hallen, for det gør vedkommende stort set ved samtlige hjemmestævner, især når børnene spiller.
Årets HK’er er er meget hjælpsom og man går sjældent forgæves til hende.
Hun er god til at have mange bolde i luften, selvom det som sagt er småt med hvad hun selv spiller
Årets HK’er er også et aktiv for klubben, ud over det almindelige foreningsarbejde.
Hun sørger blandt andet for, at bemandingen til Cafe Campen til Festival hænger sammen.
Derudover sørger hun for at få hele turningsplanen til at hænge sammen, som kampfordeler, ligesom hun sørger for at alle informationer fra kredsen kommer til de rette mennesker.
Bjørn Drejer tildelte dermed titlen til Else Krogh, og den medfølgende vandrepokal.










