- Mandag, 26. marts 2012

Bislev Stadion har gennem den sidste tid fået opsat nye reklamebander – et arbejde der forestås af frivillige.
Opvisningsbanen, på Bislev Stadion har gennem den sidste tid været genstand for en større fornyelse. Der er opsat reklamebander, et nyt tiltag – alt sammen på frivillig basis.
Et sponsorudvalg under Bislevs IF's fodboldafdeling bl.a. bestående af Søren Svenningsen har de sidste mange måneder arbejdet intenst på at få et koncept for reklamebander på klubbens opvisningsbane op og stå. Der er flere af de lokale forretningsindehavere, samt personer fra det lokale miljø, der synes om ideen, hvorfor mange meter nye reklamebander er blevet opsat. Søren Svenningen oplyser til Nibe Avis, at det er dejligt, at der er stor opbakning om projektet. Dette skal på længere sigt være med til at give klubkassen et bredere økonomisk råderum, som kan falde tilbage på klubben og dens medlemmer. Der er stadig plads til endnu flere bandereklamer, hvorfor sponsorudvalget fortsætter arbejdet med dette, slutter Søren Svenningsen.









