Malerfirmaet Henning Sørensens eftf. varsler nye tider og giver gode råd til private.

Kim B. Jensen og sønnen Niels B. Jensen i den nye værkstedsbutik i Skalhuse. Fremover holder de »fyraftensåbent«, hver torsdag og fredag – specielt rettet mod private kunder. På billedet viser de endvidere eksempler på nye produkter, som i dag er 100% vandbaseret, men fortsat med lang holdbarhed.

– Der er stor efterspørgsel på at købe maling og »malergrej«, direkte hos den professionelle maler. Det mærker vi tydeligt, siger malermester Kim B. Jensen, Malerfirmaet Henning Sørensens eftf.
Derfor har familiefirmaet besluttet hver torsdag og fredag sidst på eftermidddagen, at holde døren åben for salg til private, oplyser han.
– Vi tilbyder på den måde de samme varer, som vi selv bruger professionelt, og dermed er der også mulighed for at få et godt maler-råd med på vejen.