Klubhuset hos Byrsted-Hjeds IF i Kirketerp var torsdag udsat for indbrud.

Det var en sulten og tørstig tyv der natten til torsdag brød ind i BHIs klubhus i Kirketerp. Udbyttet blev nemlig 3 kg pølser, 2 kasser øl og noget slik. Derudover var fjernsynet fjernet og pengekassen tømt for de mønter der var, oplyser Carsten Mikkelsen, Byrsted-Hjeds IF.