- Lørdag, 15. december 2012

Kælkebakken på Skomagertorvet opsættes søndag, i forbindelse med forretningernes søndagsåbning.
Nibe midtby, ved Skomagertorvet, er ikke kendt for de store niveauforskelle, endsige egentlige bakker.
Søndag står det imidlertid anderledes til, når Nibe Handelsforening i forbindelse med juleaktiviteter og søndags-åbent, opsætter en oppustelig kælkebakke, til aktivitet og almindeligt morskab for børn og barnlige sjæle.
–Ønsker man at more sig og kælke på den opsatte kælkebakke, skal man blot medbringe en plast-bobslæde - og aktiviteten er ganske gratis, forklarer Anna-Kathrine Outzen, Buksepigen.dk fra Nibe Handelsforenings juleudvalg.
Det var inspiration fra efterårets spøgelseshus, som var opsat i forbindelse med Halloween aktiviteter, der gav inspirationen til at opsætte en kælkebakke, og søndag bliver det så første gang muligt at kælke på det ellers ret flade Skomagertorv.










