Nibe Museum har det forløbne forår arbejdet med en renovering af dét gelænder omkring Nibe Kilde, som apoteker Annæus Høygaard Nielsen i 1923 donerede til byen.

Sammen med virksomhederne Nibe Autolak, Vokslev Smede- og Maskinværksted, Murermester Thorkild Holst og A/S J. Petersens Beslagfabrik, har museet koordineret arbejdet med sandblæsning, reparation, galvanisering og maling. Gelænderet er nu igen på plads omkring Nibe Kilde, i Kildegade.