Mette Møller: Scorede seks mål på Mors.

HÅNDBOLD, damer, Jyllandsserien

HF Mors - Nibe HK  25-20  (12-7)

Flest mål for Nibe: Mette Møller 6 og Christina Olesen 5

Nibe drog søndag eftermiddag til Mors for at møde HF Mors, som lå med 4 point inden kampen; det samme som Nibenitterne.

Kampens vigtighed var dog ikke gået op for Nibeholdet fra kampens start. Gæsterne kom ikke ud af startblokken og inden man rigtig kom i gang, var hjemmeholdet foran med 7-1. Så begyndte det så småt at køre for gæsterne, der frem mod pausen kom bedre med i kampen. Nibes største problem i første halvleg var de mange brændte chancer; deriblandt ikke mindre end fire brændte straffekast. Stillingen ved pausen var 12-7.

I anden halvleg blev det noget bedre fra gæsternes side – man kom noget bedre med i kampen og spillet begyndte at hænge noget bedre sammen og man kom tættere på værterne.
Midt i anden halvleg kom Nibenitterne helt tæt på ved stillingen 17-16, men så fik nibepigerne tilbagefald og mistede igen rytmen, og spillet faldt fra hinanden.
Kampen endte med en hjemmesejr til HF Mors på 25-20