- Fredag, 1. juli 2016

Nye skilte kom på plads - her på Hestepladsen.
De forskellige boder på Nibe Festival fremstår tydeligt i det samlede billede af festivalen – ikke mindst når der under festivalen er »gang i den« og der er brug for mad, øller eller returpant m.v.
Derfor har festivalledelsen med start sidste år på festivalen gennemført en ny linie i skiltning af boderne, så de fremstår som et samlet tilbud, der tydeligt kan aflæses på pladsen.
Særligt har Hestepladsen ved den store scene i år fået den store tur. Det handler ikke blot om skiltning, men i høj grad også om bodernes placering så pladsen er blevet optimeret og der kan være flere mennesker på pladsen. Dertil kommer, at der er indrettet helt nye steder, bl.a. natklubben »Lounge 85«, der har afløst »Svinestien« og »Tree Top Lounge«, som giver festivalgæster - mod god betaling - plads på allerførste parket under koncerterne - og dertil fri bar.










