Præmieoverrækkelsen i U15A Herredouble, fra venstre: Guld til Emil Kolstad (Aalborg abc) og Bjarke H. Møller (Vodskov). Sølv til: Mathias G. Jensen (Aalborg abc) og Anders Haugaard Grønhøj (Bislev-Nibe Badmintonklub).

Længst til højre: Bislev-Nibe Badmintonklub's Mathilde Thrysøe Jespersen med sin broncemedalje i U15A Damesingle.

Fra venstre, U15C Herredouble: Jeppe Grønkjær og Simon Uggerhøj (Bislev-Nibe Badmintonklub) med guldmedaljer og Jeppe Thomsen og Frederik Mortensen fra Aalborg TRITON med sølvmedaljerne.

I weekenden blev der afholdt Udtagelsesstævne til Landsmesterskaberne i badminton), under DGI I Nibe blev alle rækker i U15 afviklet. Det er således spillere i aldersgruppen 13-14 år. Dette stævne blev afholdt af Bislev-Nibe Badmintonklub i samarbejde med DGI Nordjylland Badminton.

Der blev spillet i alt 240 kampe i Nibe lørdag og søndag og stævnet forløb rigtig godt, fortæller Gert Kristensen, formand for Bislev-Nibe Badmintonklub. Der blev ud over Nibe også spillet Udtagelsesstævne til LM i Serritslev (182 kampe i U9, U11 + U13D), Gistrup (120 kampe i U13M-C) og Stidsholt (128 kampe i U17M-C). Samlet 670 kampe.

Stævnet i Nibe gav følgende resultater for BNB, lørdag: en sølvmedalje til Anders Haugaard Grønhøj i U15A HD sammen med makker Mathias G. Jensen fra abc Aalborg og en bronzemedalje til Mathilde Thrysøe Jespersen i U15A DS. Søndag fik Simon Uggerhøj en guldmedalje i U15C HD sammen med makker Jeppe Grønkjær fra Asdal.

Rasmus Emil Kristensen fra BNB og Andreas Nedergaard fra Jerslev-Sterup tabte i U15B herredouble knebent, til det par der efterfølgende vandt guld, så også her var BNB tæt på.

Thomas Buus Jensen fra BNB deltog også i single i U15C, men mødte allerede i den indledende pulje en stærk modstander.

Alle spillerne har således kvalificeret sig til at deltage i Landsmesterskaberne i Fredericia i marts måned.

BNB har igennem årene afholdt mange stævner i Nibehallerne, men dette stævne er det største, der er afviklet til dato. Der var stor tilfredshed med stævnets afvikling fra såvel DGI som de mere end 120 spillere, og søndag aften kunne Claus Jensen, som var stævneansvarlig fra BNB konstatere, at alt var klappet perfekt, og han og de ca. 10 hjælpere, der havde været involveret fra BNB, kunne ved 19-tiden trætte og tilfredse afslutte stævnet.