Vokslev Samråd gør sig på et borgermøde onsdag, til det samlende punkt for ønskerne til fremtidens Vokslev.

Vokslev Samråd, afholder onsdag aften et borgermøde, som er første skridt til en landsbystrategi for Vokslev.

– Det er vigtigt for et lokalsamfund at få styr på hvilken udviklingsretning, som vi skal følge i fremtiden. Hvis der forsat skal ske en udvikling i Vokslev, så skal initiativet komme fra lokalsamfundet selv, siger medlem af Vokslev Samråds bestyrelse Poul Erik Christensen til Nibe Avis. 

– Vi må ikke forvente, at der er udefrakommende kræfter, der vil drive udviklingen i Vokslev. Samrådet vil derfor samle områdets beboere, forældre på friskolen samt andre, der har relationer til lokalområdet, til et borgermøde. Det er naturligt, at samrådet er omdrejningspunkt, da vi er en paraplyorganisation for foreningerne i området.  

Formålet er at få en masse gode ideer til fremtidig udvikling. Ideerne skal prioriteres, så man ved i hvilken rækkefølge, der skal arbejdes med tingene. Da der er begrænsede ressourcer til at få ideerne gjort til virkelighed, er det vigtigt, at arbejde med de projekter, som betyder mest for lokalsamfundet, siger Poul Erik Christensen, forud for mødet.