Et formidabelt billetsalg viser klart og tydeligt, at Nibe Festival - i disse år - er inde i en forrygende udvikling. Udviklingen pushes med garanti yderligere, da der nu lækkes 6 navne til sommerens omfattende program.

Infernal - Foto: Nibe Festivals pressegruppe.

Turboweekend.

The Blue Van - Foto: Nibe Festivals pressegruppe.

Gurhan G.

 

Infernal

I mange år stod Infernal hvert år for nogle stemningsfyldte og energiske koncerter på Blå Scene. De seneste festivaler er duoen dog vokset helt og holdent ud af rammerne på den store teltscene, og har i stedet fyldt Stor Scene på Hestepladsen. 
Det gør Infernal også i år, hvor de fredag eftermiddag banker den af, og spreder tonsvis af ørehængere ud over festivalens festfokuserede publikum.

Turboweekend

Silas og co. gav en helt enestående koncert i 2010. I et totalt proppet og kogevarmt Rocktown – på festivalens førstedag - sprang de alle rammer.
Turboweekend, som netop har modtaget P3 Prisen »Gennembruddet«, udgiver i foråret deres næste album efter mega succesen »Ghost In A Chance«. Og når vi nu snakker om priser, så bød 2010 også på en MTV Awards, som »Best Danish Act«.
På grund af den højdynamiske koncert i 2010, samt den snarlige udgivelse, er Turboweekend selvfølgelig også klar til sommerens festival.

Vinnie Who

Feeeeessssst. Vinnie Who er i den grad leveringsdygtige i »The Party«. Singlerne »What You Got Is Mine« og »Remedy« har fyldt dansegulvet på klubber og spillesteder overalt i Danmark. Mon ikke også Niels Bagge Hansen og resten af holdet fylder Rocktown. Vinnie Who er i øvrigt debutanter i Nibe.

Anne Linnet

Sidst Anne Linnet gæstede Nibe var i 2009, hvor hun stod på Stor Scene. Nu er den store danske sangerinde tilbage i Nibe med et lidt mindre set-up - i noget mindre rammer på Blå Scene. Koncerten i Nibe bygges selvfølgelig op omkring det enorme »bagkatalog«, som Linnet besidder.

The Blue Van

Nordjyske The Blue Vans popularitet er ganske enkelt eksploderet de seneste år.
Den altid hårdtarbejdende kvartet høster nu af mange års hårdt arbejde. Gennembruddet i Danmark er kommet. Numre som »Silly Boy«, »There Goes My Love« og »Man Up« har bragt bandet frem i spotlyset. Det forrygende liveband spiller Blå Scene på sommerens festival.  

Burhan G

Endnu en fremadstormende dansk artist. Burhan G er lige nu større end nogensinde. Burhans store talent - godt mixet med Nexus organisationens tag på den gode melodi har bragt Burhan G helt op i toppen på den danske popscene.

De mange store hits som »Tættere På Himlen«, »Jeg Vil Ha’ Dig For Mig Selv«, »Mest Ondt« og ikke mindst »Who Is He« bliver helt sikkert en del af sættet i Nibe.

Følgende navne er på plads til Nibe Festival 2011: Dúné, Aqua, Lars Lilholt Band, Coast (UK), Alphabeat, Kill Screen Music, Morten Breum, Rune RK, Vejgaard Tårnblæserlaug, Le Freak, De Glade Sømænd, Laust Sonne, Apollo, Tue West, Erik Hassle (S), De Eneste To, The Blue Van, Turboweekend, Vinnie Who, Anne Linnet, Burhan G, Infernal.