Oldermand Jens Østergaard med kopier af den 400 år gamle protokol.

Anna Hansen blev behørigt udnævnt til Æres-gællekone.

Hans Jeppesen causerede om livet ved Limfjorden og Øresund.

Ved et rigtigt ædegilde, serveres »ædelse«, i form af silderetter. Hans Heidemann Lassen, Jytte Jensen og Herdis Birkkjær. Fotos: Sonja Bjærge.

Et langt, afvekslende og fornøjeligt møde med ca. 80 deltagere på Herregaarden Lundbæk Landbrugsskole. 

Nibe Kaaglaug har i de godt 20 år, det har eksisteret, oparbejdet en lang række traditioner med søværts tiltag og nyttige medlemsmøder med relationer til Limfjorden og hvad den kan give af naturalier og oplevelser.

Mødet blev afviklet i en blanding af det egentlige arbejde med årsmøde om 2010, krydret med beretninger, med gæsteoptræden af tidligere museumsdirektør på Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg, og tidl.   museumsinspektør på Limfjordsmuseet i Løgstør, Hans Jeppesen, beretninger fra de forskellige gruppers arbejde i lauget og laugets regnskab.

En veloplagt oldermand, Jens Østergaard, bød den store forsamling vekommen. Og det gjaldt laugssøstre og laugsbrødre, fiskerbønder, fadebursmestre, gælle- og læggekoner, kogekoger og sildeskærer, bødker, skriverkarl og mange flere på sin ramsalte facon. Der var også en stor tak til Herremand Niels Quist for husly i de fine omgivelser.

Herefter gik det slag i slag om laugets kaag, sjægt og havnehus og om vedligeholdelse. Der var optræden af den lokale Lystige Sangtrio.

Der var regnskab ved kaagkæmner Kay Jensen. Der var valg til laugsstyrelsen. Her fortsætter Hans Heidemann Lassen, der er indtrådt fra sin suppelantværdighed til medlem af bestyrelsen og nyvalgt Sonja Bjærge.

I forbindelse hermed udnævnte oldermanden Anna Hansen, der i mange år fra starten, har udført et stort og uegennyttigt arbejde og blandt andet fået en af laugets både opkaldt efter sig, til Æresgællekone.

Tidligere museumsinspektør på Limfjordsmuseet i Løgstør og direktør for Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg, Hans Jeppesen,  causerede om livet ved Limfjorden og Øresund og tilbage til Limfjorden, der ved flere tilfældigheder blev et langt maritimt arbejde.

Ind imellem det laugsmæssige blev ædelsen serveret. Først laugets berømte Apotekersild, der første gang blev præsenteret og godkendt ved Havnens Dag i Nibe, for et par år siden. Herefter var der stuvet hvidkål og senere var der risklatkage.

Oldermanden sluttede mødet, igen med sine særlige og ramsalte og friske bemærkninger og orienterede om fremtiden, hvor kaaglauget er langt med forberedelserne.

Et scoop for Limfjordens historie og Nibe Kaaglaug  

Inden mødestart i Nibe Kaaglaug blev vi på Nibe Avis præsenteret for et ca. 400 år gammelt dokument, oversat fra gammel gotisk, der fortæller megen historie om fiskeriet og ikke mindst om de mængder af sild, der i opgangstiden under sildeeventyret blev bragt til byen og dermed gav mulighed for væsentlige leverancer til Kongen og dermed til den danske flåde.

Det var en meget begejstret oldermand, der kunne fortælle og fremvise et meget stort arbejde, der er lavet af en bredt og seriøst arbejdende Knud Mørch Hansen, Albertslund, om sildemængder og til tider gode priser for Nibesilden. Der er i det store arbejde også omtalt sildestørrelser, mængder og om de væsentlige leverancer til de kongelige salterier.

Af meget andet er der lavet et revideret regnskab for Kgl. Majestæts sildesalteri Nibe fra juni 1610 til juni 1611 og det fortæller meget om sildefiskeriet for ca. 400 år siden. - Men det får vi sikkert meget mere at høre om siger oldemanden til Nibe Avis.

Der fortælles også at der opstod en uenighed mellem en sildesalter og Thygo Brahe, hvor sildesalteren i sit raseri bed den berømte »tip« af Thygo Brahes næse.