- Søndag, 18. september 2011

Thea Bøgh Jensen på ponyen Rebecca.
Thea Bøgh Jensen som rider for Rideklubben St. Restrup (RSR), fik super flot placering ved årets Nibe Cup. Thea red på ponyen Rebecca og fik en flot delt 3. plads i LC2 og en 1. plads i LC3. Sammenlagt blev det til cup vinder i LC dressur for 2 ponyer.
Mens Thea repræsenterede RSR ved Nibe Cup, så var 3 af Rideskolens ponyer på besøg i Frejlev.
Store Øjne ved Frejlev Dyrskue
Børnene ved Frejlev Dyrskue gjorde store øjne da 3 ponyer red ind på dyrskuepladsen lørdag. Amalie Hartmann, Emilie Madsen og Lene Larsen havde redet 3 ponyer fra Rideklubben St. Restrup til Frejlev for at børnene kunne få en gratis træktur på ponyerne. Det blev til rigtig mange ture rundt i skolegården for de 3 ponyer til stor glæde for både små og større piger og drenge.
Rideklubben har mange begynder hold og ville gerne gøre Frejlev borgere bevidste om den sunde interesse der ligger ganske kort fra deres bopæl. Rideklubben regner med at gentage succesen igen til næste år.










