- Onsdag, 30. maj 2012

Føreren af en gul Mercedes Sprinter fik sig onsdag morgen kl. 07.25 en slem forskrækkelse da der udbrød brand i motorrummet.
Branden opstod da han kom kørende på Nymøllevej i udkanten af Farstrup. Føreren af bilen opdagede pludselig tyk sort røg og fik hurtigt standset bilen hvorefter han sprang ud og kunne konstatere at bilen udbrændte totalt på mindre end 10 minutter.
Årsagen til branden er endnu ukendt, men føreren selv gættede på at en defekt kilerem var grunden til at det skete.
Efter endt slukningsarbejde kunne brandvæsnet rydde op og Dansk Autohjælp fik den udbrændte bil fragtet bort, hvorefter den uheldige billist tog videre på arbejde.










