Onsdag morgen holder kirken andagt for pilgrimme, på vej mod næste uges Kirkedage i Aalborg.

I forbindelse med Kirkedagene i Aalborg, som starter Kristi Himmelfartsdag med bl. a. Gudstjeneste for ca.  5-6000  mennesker i Gigantium, vil Veggerby Kirke holde andagt for pilgrimsvandrerne, som på deres vej fra Testrup til Aalborg har holdt hvil på Veggerby Friskole.

- Vi herfra  sognet er velkomne til at deltage i såvel andagt, som den videre tur til Svenstrup samme dag. Man går i etaper på en time af gangen, og for deltagerne fra Veggerby, vil der blive mulighed for hjemtransport ved turens afslutning, oplyser Dorte Koldsø, Veggerby Menighedsråd.

Andagten i Veggerby Kirke foregår onsdag d. 8. maj kl. 9.00