- Søndag, 22. maj 2011


Det længe ventede lokalopgør på Nibe Stadion mellem Nibe Boldklubs og Sebber IF's førstehold i serie 3 blev desværre for alle parter – aflyst, søndag eftermiddag.
Netop som kampen skulle starte, gik et sandt uvejr over Nibe, med lyn torden og masser af regn, hvilket fik kampens dommer til at aflyse kampen. Det var ganske enkelt for farligt at spille i det vejr,vurderede han.
Den aflyste kamp er endnu en sten i vejen for specielt Sebber-holdet, som i forvejen har to udsatte kampe, begrundet i kampbanen på stadion i Valsted, som først forrige weekend blev spilleklar.
Nibe ligger efter syv kampe nummer to i rækken, ét point efter Løgstør IF, som har spillet to kampe flere end Nibe. Men da Løgstør IF den forløbne weekend tabte til St. Restrup IF, har Nibe ganske gode mulighed for igen at overtage den oprykningsgivende førsteplads.
Efter kun seks kampe ligger Sebber IF for tiden under nedrykningssteregen, men med tre udsatte kampe in mente, skulle holdet have gode muligheder for fortsat at klare sig i serie 3.










