Kino Nibe havde den forløbne uge premiere på filmen Hobitten – en uventet rejse. I den anledning gæstede biografgænger nr. 10.000 i år Kino.

Det blev Benjamin Snittgaard Poulsen, som blev nr. 10.000. På billedet får han overrakt en gave af Hejdi Villesen fra Kino Nibe’s bestyrelse.

– Vi er selvfølgelig glade for at have rundet de 10.000 besøgende, som var målet var årets start og så endda her med godt et par uger tilbage af året, så der kan jo sagtens nå at komme endnu flere besøgende i indeværende år, forklarer Torben Olesen, formand for Kino Nibe.

En af årsagerne til at vi har kunnet runde 10.000 besøgende er ikke mindst den danske film Hvidstengruppen, som i Kino Nibe er set af mere end 1750 personer, en væsentlig andel af årets besøgende. Nu håber vi så bare på flere gode film i 2013, så vi kan få endnu flere besøgende i Kino Nibe, slutter Torben Olesen.