– eller lufter de blot kostumerne ?

Bente Justesen, Allan Slot Mortensen og Ingelise Tingdal Rasmussen lufter her kostumerne til Silderevyen. Under årets Sildemarked er det måske dém, der hænger situationer fra det lokale liv til tørre… Ud over disse tre er også Franz Trikker med på skuespillerholdet, og de fire håber, Silderevyen fremover kan manifesteres som en fast bestanddel af det årlige Sildemarked.

Spørgsmålene og svarene omkring dette års Silderevy, som opføres under årets Sildemarked i Nibe, er mange. Nogle forsøger revyfolkene formentlig selv at besvare, men måske stiller de også flere spørgsmål, end de formår selv at besvare.

Knap 300 har  indtil nu købt billetter til de tre opslåede forestillinger, og det betyder udsolgt til disse forestillinger. Det overvejes for tiden, om vi skal gennemføre endnu en forestilling lørdag, siger Bente Justesen; én af de fire revyskuespillere, som op til dette års Sildemarked har taget initiativet op, og står bag en nyskabt Silderevy i Nibe. De øvrige er Allan Slot Mortensen, Ingelise Tingdal Rasmussen og Franz Trikker.

50 års marked satte skub i revytankerne

De fire, som gennem 1990’erne alle var med ved disse års Silderevyer, har på baggrund af det i år er det 50. Sildemarked, som afvikles, genoptaget ideen med en Silderevy. Der er masser af traditioner forbundet med denne revy, som gennem et stort antal Sildemarkedsår er blevet opført dels på Hotel Nibe, i Brænderigården, og i Nibehallen.

 – I år vil vi lægge et niveau, hvor vi fire »gamle« revyskuespillere stiller op på scenen til lidt spas og spørg om Nibe, siger de fire bag årets Silderevy til Nibe Avis. Tanken er, at vi som i en slags »happening«, kombinerer os gennem forestillingerne med gamle numre som brudstykker af de gamle revyer, enkelte nyskrevne numre, og så nogle små filmklip fra tidligere Silderevyer, evt. kombineret med et par af de gamle fællessange, idet det en overgang var tradition, at publikum sang med på nogle af viserne.

Årets Silderevy opføres i Kino Nibe, og i samme anledning er biografen lukket for almindelige filmforestillinger i Sildemarkedsugen. En del af Kino Nibe’s frivillige bakker op omkring den praktiske afvikling af Silderevyen, og der er her foruden, indtil videre tilsagn om hjælp fra Kirsten Mark Christiansen som sufflør, og samt musikerne Jørgen Staun og Poul Skafte.