- Søndag, 12. maj 2013
Søndag den 5. maj blev der afholdt »Nibe Handelsforenings Forårsturnering« i Sebber Kloster Golf Klub.

De mange vindere i turneringen, hvor Nibe Handelsforening udsatte præmier.
Efter at åbningsturneringen tidligere på året måtte aflyses pga. snefald, blev det således årets første klubturnering. Det var derfor med store forventninger at næsten 100 håbefulde golfspillere blev sendt ud på banen. Det er i øvrigt første gang af Nibe Handelsforening sponsorer en turnering, men til gengæld var der rigtig god opbakning fra erhvervslivet i Nibe. Der var således et væld af præmier sponsoreret at Nibes butikker, og der var ikke kun præmier til dem der havde spillet bedst. Der blev også trukket lod om klappepræmier til dem som ikke havde vundet i ordinært spil, men til gengæld havde hyldet de øvrige med klapsalver. Nibe handelsforening servicerede også spillerne på runden med frugt, chokolade og vand.
Vinderen i A-rækken, Allan Amstrup, tangerede i øvrigt den officielle banerekord med en runde i 70 slag, 2 under par. En runde som bød på hele 7 birdies, men også to dobbelt bogeys og en enkelt bogey.
A-rækken spillede slagspil:
1. Allan Amstrup i netto 69 slag (70 brutto)
2. Andreas W. Lauritzen i netto 69 slag (80 brutto)
3. Mads Grosen i netto 72 slag (78 brutto)
B-rækken spillede stableford:
1. James Dowsett 38 point
2. Ole Gerdt Andersen 37 point
3. Lena Noelle Simonsen 36 point
4. Lars Eriksen 36 point
5. Bente Houmann 36 point
C-rækken spillede stableford:
1. Allan Viskinge Nielsen 38 point
2. Brian Thomsen 36 point
3. Søren Sørensen 34 point
4. Per Christoffersen 34 point
D-rækken spillede stableford:
1. Svend Pedersen 37 point
2. Harry Søndergård 35 point
Længste drive på hul 13
Damer: Helle Rahbek Thomsen
Herrer: Michael Pihl Vestergaard
Tættest hullet på hul 4
Allan Amstrup
Tættest hullet på hul 17
Ib Thor Hansen










