- Mandag, 18. juli 2016

Vinderen af pløk konkurrence blev Caroline fra Øster Hornum.
På FDF Landslejr 2016 var 14 byer i henholdsvis Nordjylland og Midtjylland, i sidste uge samlet i én landsby. Landsbyen hedr Fryden og husede Bislev, Hadsund, Øster Hornum, Støvring, Suldrup, Veggerby, Skelund Veddum, Frederiks, Viborg Vestervang, Egeris, Finderuphøj, Vebbestrup, Stoholm og Sønderup.
Alle kredse havde været på fortræning op til Landslejren, og har set frem til at skulle møde hinanden igen.
Rammen for FDF landslejr 2016 var leg. Legens kilde er ved at løbe tør og opgaven for de 11.500 FDFere var at få kilden til at strømme igen.
Opgaven blev løst gennem otte legestationer. Legestationer var specielt designede til FDF Landslejr 2016. Ved at løse opgaverne på legestationerne ville det være muligt at få legens kilde til at løbe igen.
- FDF Landslejr 2016 satte fokus på leg, fordi vi oplever, at legen er trængt i børn og unges hverdag. Vi ville give legen plads på lejren, fordi den tilbyder så meget godt. Legen er sjov, skaber fællesskab, nedbryder skel og er med til at danne os som mennesker, siger landslejrchef Morten Krogsgaard Holmriis.
Landslejren 2016 er nu slut og alle 11.500 FDF'ere er hjemme eller videre på sommerens aktiviteter.
FAKTA
Frivilligt Drenge- og Pige-forbund FDF er en folkekirkelig børne- og ungdomsorganisation med 22.000 medlemmer fordelt på 380 lokale kredse.
FDF Landslejr afholdes hvert femte år på FDFs grund Sletten ved Julsø for foden af Himmelbjerget.










