- Tirsdag, 27. november 2012
Af: Forstander Niels Quist-Jensen, Nordjyllands Landbrugsskole

Redaktionsudvalget bag den nye bog om 100 års udvikling i St. Restrup. Fra venstre: Karen Lindstrøm, forfatteren Gunnar Jensen og John Ejdrup.

Forstander Niels Quist-Jensen har skrevet anmeldelsen af bogen om St. Restrup, der omhandler bl.a. husmandskolonien.
Anmeldelse af bogen St.Restrup 1912 -2012: »Fra herregård til lokalsamfund«, af Gunnar Jensen.
Århundredeskiftet mellem 1800-tallet og 1900 tallet blev skelsættende for den danske landbefolkning, ja for hele det danske samfund.
Jordlovgivninger i 1899,1909 og 1919 fik stor betydning for udviklingen af det danske samfund i 1900-tallet. Landarbejdere fik mulighed for at eje jord og skabe deres egen tilværelse som selvstændige bønder. Dette sammen med andelsbevægelsen og den øgede sociale bevidsthed fremført af partiet Venstre og ikke mindst Det radikale Venstre, ændrede livsvilkårene for de svageste i samfundet og skabte en hel ny landbrugsstruktur. Landproletariatet blev løftet fagligt og kulturelt.
Gunnar Jensen, tidligere rektor på Aalborg Pædagogiske Seminarium har i bogen St.Restrup 1912-2012 på forbilledlig vis beskrevet, hvordan husmændene omkring Godset St. Restrup aktivt udmøntede lovgivningen gennem køb og senere udstykning af godset.
Husmandskolonien med St. Restrup Husmandsskole blev et symbol på, hvordan folk fra små kår kunne løfte i flok. Fællesskabet og hverdagslivet i husmandskolonien er flot beskrevet i beretninger fra folk som var og er en del af fællesskabet. Gunnar Jensen har med bl.a. Husmandsskolens årsskrifter som kilde formået at formidle viden om den tid hvor husmandsstanden blomstrede, og han har som bosiddende på én af husmandsstederne i St. Restrup gennem 40 år set hvordan husmandstiden og husmandsskolen afblomstrede og ikke mindst set hvordan nye fællesskaber bygges op på landet 10 minutters kørsel fra Aalborgs centrum.
Forfatteren har i afsnittet omkring afviklingen af Husmandsskolen og i tiden med socialistisk højskole på St. Restrup givet et mere nuanceret billede af hændelsesforløbet og ikke mindst skoledriften.
– Var St. Restrup Højskole i 70-erne forud for sin tid? Efter at have læst bogen har jeg fået et helt andet syn på 70-ernes St. Restrup Højskole end det syn, jeg fik gennem datidens medier og det syn jeg fik gennem min opvækst på egnen.
På hver side i bogen fortælles kort om hændelser nationalt og internationalt. Det kæder St. Restup husmandskolonis historie ind i en større sammenhæng. En velskrevet bog der anbefales som julegaveidé og bør læses af en bred kreds af danskere. Husk at store dele af den danske befolkning er efterkommere af landarbejdere og husmænd.










