- Onsdag, 12. maj 2010
Med en hjemmesejr på 3-1 over Als, sikrede Nibe Boldklubs førstehold i serie 2 sig en foreløbig 3. plads

Allan Nielsen på boldjagt, foran en Als-modstander. Foto: Mogens Jørgensen.

Bjarke Skau scorer til 1-0 i det 9. minut. Foto: Jacob Søndergaard.

Målmand Michael Frendrup fister et nærgående forsøg over mål. Foto: Jacob Søndergaard.

Mads Espensen fanger bolden ved sidelinjen.
FODBOLD SERIE 2
NB - ALS: 3-1 (1-1)
Mål for Nibe: Bjarke Skau, Mick Andersen, Nicolai Nielsen.
Efter seneste weekends uafgjorte resultat i Skelund, hvor Nibe regulært tabte to points i overtiden, var det et tændt mandskab der tirsdag aften gik på banen mod Als. Der var på forhånd lagt op til en meget tæt affære, da kun 1 point skilte de 2 hold i Als’ favør.
Det var dog en bekymret Nibe-træner der på kampdagen kunne konstatere, at 7 spillere, af forskellige årsager var ukampdygtige. Dette bevirkede at træner Steffen Jensen var tvunget til at lave adskillelige rokeringer i holdopstillingen. Det afspejlede sig tydeligt i kampens første kvarter, som var et sandt bombardement mod Nibes mål. Kun storspil af Nibes vikarierende målmand Michael Frendrup holdt Nibe inde i kampen. Stik mod spil og chancer var det Nibe, der 20 minutter inde i kampen bragte sig foran med 1-0 efter et hjørnespark, hvor Bjarke Skau headede Nibe til føring.
Herefter kom Nibe bedre med i kampen, men blev ramt af en 10 minutters udvisning efter 35 minutters spil. Overtalssituationen udnyttede Als til at få udlignet til 1-1, der ligeledes var stillingen ved pausen.
Grundet den dårlige indsats i 1. halvleg, blev der lavet et par justeringer på Nibe-holdet i pausen. Dette bevirkede at Nibe fik arbejdet sig meget bedre med i kampen, og efter et kvarters spil, kunne Mick Andersen bringe Nibe foran med 2-1. Nibe-mandskabet forsatte de gode takter og kunne en halv time inde i 2. halvleg bringe sig foran 3-1, på mål af Nicolai Nielsen efter assist fra Allan Nielsen. Resten af kampen fightede Nibe-holdet, så de 3 point kom i hus.
Efter tirsdagens runde ligger Nibe på trediepladsen i serie to, efter hhv. Gundersted og Ulbjerg.
KLIK PÅ BILLEDERNE FOR AT SE DEM STØRRE.










