Christian Fuhlendorff

Heino Hansen

Roben & Knud

Med et program, som er stærkere end nogensinde, og et billetsalg, som mere eller mindre følger trop i forhold til sidste års forrygende rekordsalg, så er der meget andet end blot comedy at smile og grine af.
3-dagsbilletterne er nu udsolgt, og flere andre billettyper går samme vej den kommende tid.

Masser at grine af i Nibe
Den kommende weekend offentliggør Nibe Festival det totale program for 2012, et program som udover store danske navne som L.O.C., Rasmus Seebach og D-A-D bl.a. også byder på internationale sværvægtere som Gavin DeGraw, Mika, Ministry og norske Kaizers Orchestra.
Nu har vi den store glæde at præsentere comedy afdelingen under sommerens festival, siger Peter Møller Madsen.

Roben & Knud
Roben & Knud helliger sig vores festival i år. Kultbandet, som så mange gange har spillet Nibe, giver flere koncerter under årets festival.
Onsdag eftermiddag spiller de en af deres få berømte - eller berygtede - ”Lortekoncerter”. Senere nemlig natten til fredag spiller de ”Guldkoncert” i Reservatet, og så har Roben & Knud i øvrigt meddelt os, at vi nok kommer til at se lidt mere til dem i løbet af festivaldagene.
 
The Powls
Selvfølgelig er The Powls igen igen klar til Nibe. The Powls, som truer os alle med et helt nyt rockshow, er jo stærkt vanedannende for den ægte Nibe Festival gæst.
 
Christian Fuhlendorff
Bl.a. kendt fra TV2 Zulu, hvor han spiller hovedpersonen i serien ”Kristian”. Han regnes for en af landets helt store komikere.
Det univers, som Christian Fuhlendorff arbejder i, er fantasifuldt, skævt, fyldt med masser af afstikkere, improvisationer og skarpe pointer.  Kort sagt direkte latterkrampeindbydende.
 
Karsten Green
Den omvandrende Boris Becker klan gæstede også Nibe i 2010, hvor han skabte så meget latter, stemning og glæde, at vi altså nu har kaldt Green tilbage til Nibe.
Udover Greens shows, som altid er leveret timet og med masser af charme, så har han også nydt stor succes via masser af TV optræden – bl.a. som vært sammen med Jøden i ”UPS! Det er live”.
 
Heino Hansen
Et af de nyere helt store navne er helt sikkert Heino Hansen. Den populære Voice vært er ganske enkelt fantastisk og leverer komik med en dejlig nærmest underspillet humor og masser af selvironi.
I 2010 fik Heino en 2. plads ved DM i Stand-Up Comedy, og så tog karrieren for alvor fart. Vi lader Heinos mor afslutte med ordene ”Han er meget sjov, men jeg kan bedre li´ Dan Andersen”.
 
Geo
Udover at Geo hvert år styrer slaget som konferencier i Reservatet, og hvor vilde Geos vej så end fører ham hen, så er der også tradition for, at Geo kickstarter Rocktown på festivalens første dag. Vi fører selvfølgelig denne tradition videre.
 
9000 Comedy
Leverer også i år skarp comedy i Cafe Ondt i Bolden torsdag, fredag og lørdag. Endvidere har vi koblet 9000 Comedy på vores comedy seancer i Rocktown samtlige festivaldage.