Sebber IF’s Kim Kvist Pedersen og Rasmus Kokholm Pedersen i nærkamp med Nibe’s Claus Holm. Foto: Mogens Jørgensen

FODBOLD – serie 4

Nibe Boldklub - Sebber IF: 1-3 (1-1)

Målscorere:  0-1: Morten Dahl, 1-1: Claus Holm, 1-2: Mathias Stein, 1-3: Rasmus Frank.

Nibe Stadion dannede lørdag aften rammen om et ægte lokalopgør i fodboldens serie 4. Nibe tog i mod gæsterne fra Sebber IF. Som vanligt til lokalopgør er der mere end »blot« tre point at spille om. Der er både æren og klubbens stolthed, der skal forsvares når klubberne på hver sin side af bredningen mødes på fodboldbanen.

Kampen startede meget jævnbyrdigt, hvor der blev spillet godt fodbold fra begge mandskabers side. Dette betød at målmændene i begge ender havde nok at lave, for begge hold havde deres muligheder for en scoring. Midt i første halvleg spiller Sebber en lang bold op af banen til deres hurtige forward, Morten Dahl, som spurter fra Nibe-forsvaret og scorer sikkert til 0-1. Til sidst i halvlegen for Nibe-holdet atter bragt balance i regnskabet, da de med et flot gennembrudsmål af Claus Holm kunne reducere til 1-1. Dette er også stillingen ved pausen.

Anden halvleg forløber som den første, hvor begge hold stod godt til hinanden og gav hinanden et jævnbyrdigt opgør med mange chancer. Derfor pegede pilen også mod flere mål i denne kamp. Efter 70 minutter kunne Sebbers Mathias Stein bringe holdet foran med 1-2.

Kort efter kunne Sebbers, Rasmus Frank, øge holdets føring til 1-3. Dette skete efter en situation, hvor han med list fik narret bolden fra Nibe-forsvaret og sikkert kunne score til 1-3. Selvom Sebber nu havde bragt sig for an med to mål var kampen endnu ikke lukket. Nibe-holdet pressede forsat på for at komme tilbage i kampen. Omvendt gav dette også muligheder i den modsatte ende til Sebber IF. Trods en spændende afslutning på kampen vedblev resultatet ved 1-3 i Sebber IF’s favør.