Andreas Corfitz forsøger at heade på mål, i kamp med to modstandere.

Allan Nielsen formåede ikke at rive sig løs mod topholdet.

FODBOLD – Serie 2

Hadsund Boldklub – Nibe Boldklub: 9-1 (3-0)

Mål for Nibe: Allan Nicolajsen

Lørdag eftermiddag skulle Nibe spille topopgør i serie 2 mod førerholdet fra Hadsund Boldklub, hvor Nibe skulle vinde for fortsat at have en chance for at rykke op, mens Hadsund med en sejr ville sikre sig oprykningen til serie 1. Efterårets første kamp mod Hadsund blev spillet i Nibe, og viste 1-1 ved slutfløjt.

Til lørdagens kamp var Nibe på grund af skader og afbud tvunget til at lave flere rokader i forsvaret. Det udnyttede hjemmeholdet efter et kvarter, hvorefter Hadsund bragte sig foran på et selvmål og det blev meget symptomatisk for Nibes indsats resten af eftermiddagen, hvor alt gik galt. Hadsund kunne gå derfor gå til pause med en føring på 3-0 uden at have spillet sig til store chancer, men blot udnyttet personlige fejl af et passivt Nibe hold.

I 2. halvleg var der direkte opløsningstendenser; det eneste lyspunkt var Allan Nicolaisens reduceringsmål.

Hadsund kunne efter kampen lade champagnepropperne springe og fejre oprykningen, mens Nibe flovt kunne konstatere, at sæsonens 2. nederlag var en realitet.