- Tirsdag, 10. maj 2016
Indlæg til debatten om Trafik i Nibe by, fra Kirsten Kithim, Grydstedvej 5, Nibe:

Hvor er det rigtigt som beboerne i Nibe skriver i Nibe avis uge 18.
Det er da helt gala Matias at disse gader skal være ensrettet, der er jo ingen trafik.
Nu bør Aalborg kommune erkende, at de tog fejl, brug resurserne på noget andet, som er vigtigt.
Hvem har tjekket hvor skiltene i byen står, eks. indkørsel forbudt fra Nørregade og ind i Kirkestræde, hvis man nu havde ændret skiltet så det kunne ses, så kunne man undgå denne episode som jeg overværede forleden, hvor en helt »uskyldig« person bliver skældt ud for at køre mod færdselsretningen. Alt efter hvor man kommer fra, kan man ikke se indkørsel forbudt skiltet. Hvad med at hæve det til 1.70 i højden? Her er jo ingen fodgængere det kan genere.
Til gengæld har jeg flere gange observeret, at eks. flere skilte i Nibe står uhensigtmæssigt for gående trafik, bla. skiltet ved parkeringspladsen mellem Tøjhuset og Danske Bank. Dette passer lige i hovedhøjde. mon ikke man bør gøre noget ved det, inden der sker et uheld og kommunen får en sag på nakken?
Venligst K. Kithim
– – –
Følg debatten på Nibe Avis’ facebook side og på vor online debatside: www.nibeavis.dk (KLIK på debat).
Har du selv lyst at kommentere, så gør det på Nibe Avis’ facebook side eller send en mail på: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.









