- Torsdag, 19. maj 2011

Brygmester Antoni Madsen interviewes her af journalist Gitte Pedersen. Bagest fotograf Ole Skovsen.
Et aktuelt indslag fra Nibe, i TV2's nyhedsflade sendes formentlig fredag aften.
Indslaget omhandler situationen på de danske mikrobryggerier, som ifølge Bryggeriforeningen har det bedre, rent økonomisk.
Her har TV2's reportagehold torsdag besøgt Nibe og Nibe området, og man har fulgt specielt Nibe Bryghus' produkter og markedssituation.
Sagen er, at de danske mikrobryggerier efter nogle »magre« år, nu begynder at tjene penge, og TV2's nyhedsindslag går således tæt på Nibe Bryghus' situation og markedssituationen.
Til indslaget er der efter Nibe Avis' oplysninger produceret interviews i Nibe Bryghus produktion, i tapperiet, hos butiksudsalget Bryggens Øl & Vin, hos Frøken Viola og SuperBrugsen i Nibe. Endelig har der været besøg med interview hos murer- og entrenørvirksomheden LPS BYG A/S i Suldrup, som netop torsdag holdt åbent hus med indvielse af nye firmalokaler.










