Red Warszawa.

Flødeklinikken.

To måneder – så er vi der. I Skalskoven til den 28. Nibe Festival. Vi har stadig enkelte huller i programmet, og smider nu yderligere tre navne på Rocktown, lyder det fra musikbooker og festivalleder Peter Møller Madsen, og han uddyber her:
 
Shaka Loveless
Hitter lige nu med »Tomgang«, som er forpranget til det album, Shaka udgiver efter sommeren.
Shaka Loveless er blot endnu et eksempel på, at dancehall/reggaescenen er hamrende stærk pt. Shaka tilfører sammen med, ikke mindst, Wafande masser af aktualitet til den scene, som Bikstok Røgsystem og i særdeleshed afdøde Natasja gjorde bred for få år siden.
Shaka Loveless, som vi jo også kender som frontmand i Gypsies, spiller Rocktown lørdag eftermiddag.
 
Flødeklinikken
Det 7 mand store hiphop og festkollektiv Flødeklinikken debuterer på Nibe. Med singlerne »Piger Med Pistoler« og »Jeg Vil Se Dig Græde«, har Flødeklinikken fået masser af opmærksomhed – bl.a. via massiv airplay.
Tredje singlen »Barbielund« skulle være på trapperne. Ligeledes er det kommende album, som er ude inden Nibe Festival løber af stabelen.
 
Red Warszawa
Hold på hat og briller. Kultbandet Red Warszawa er klar til sommerens festival i Nibe. Vi har igennem tiderne fået rigtig mange opfordringer på at præsentere dette vanvittige band på vores festival.
Nu er Lækre Jens, Heavy Henning, Måtten »Møbelbanker« og My Tigth Ass så snart på vej ind i skoven. Her byder de på det herligste mix af rock, metal og polsk punk - alt sammen tilsat masser af energi, humor, ironi og et til tider halv bizart sceneshow.
 
Få billetter tilbage
På nuværende tidspunkt er der under 1000 partoutbilletter, samt få hundrede billetter til fredag og lørdag tilbage. Mon ikke der kommer endnu mere drøn på salget, nu vi langt om længe får noget, der minder om sommervejr, slutter Møller Madsen