Lars Pedersen, ny formand for Socialistisk Folkeparti i Aalborg Kommune.

SF Aalborg har afholdt sin ordinære generalforsamling og har valgt ny formand, da den tidligere formand har valgt at stoppe.

Den afgående formand, Lisbeth Bech Poulsen udtaler: »Det har været tre fantastisk år og jeg har utrolig glad for den opbakning der har været i partiforeningen. Nu vil jeg koncentrere mig om mit folketingskandidatur og sammen med føre valgkamp sammen med de nordjyske SF’ere. Jeg ønsker både Lars, og resten af bestyrelsen held og lykke.«

Lars Pedersen, den nyvalgte formand, takker mange gange for bestyrelsens tillid og opbakningen fra partiforeningen. »Jeg er stolt og beæret over, at blive valgt som formand for en partiforening med både vilje, mod, ressourcer og hjertet på det rette sted. Jeg vil støtte op om det allerede gode arbejde med at styrke vores samarbejde, realisere og synliggøre vores politiske profil lokalt og sikre videre udvikling i vores partiforening«, udtaler Lars.

Lars Pedersen er 34 år, født i Haderslev men boet det meste af sit liv i og omkring Aalborg. Han er uddannet cand.mag. i Humanistisk Informatik og Litteraturvidenskab. Lars Pedersen har grundlagt og drevet forlaget Anblik fra 2005 til 2010 og været forlagsdirektør på Aalborg Universitetsforlag. Frem over skal han, foruden formandskabet i SF Aalborg, varetage rollen som storkredskoordinator for SF i Nordjylland.