Frejlev Motion løb julen ind – men læg ikke huen for langt væk, lyder det fra klubben.

Løberne fra Frejlev Motion har tradition for at løbe, og bringe julestemning i bybilledet, om formiddagen den 24. december. I år var ingen undtagelse, hvor 11 løbere, unge som gamle, var mødt op med frisk julehumør, og i klædt en nissehue.
Løberne havde ydere mere overskud til en julesang på deres tur, som strakte sig til Frejlev by og Omegn.
Efter løbeturen var klubben vært ved en lille juleanretning, hvor efter de friske løbere både kunne nå julefrokosten og kirkegudstjenesten denne dejlige juledag.

Motionsløb
Frejlev Motion og St. Restrup Idrætsforening har både i 2010 og 2011 arrangeret motionsløbet »St. Restrup Løbet«. Frejlev Motion har allerede lagt skabelonen for St. Restrup Løbets udgave i 2012, hvor startskuddet lyder 24. juni om formiddagen. Med denne dato in mente, har motionsklubben valgt at lade sig inspirere af, at denne markerer at der er seks måneder til juleaften. Derfor har Frejlev Motion som et ekstra krydderi og blikfang for motionsløbet valgt at temaet er »Nisse-løb«. Derfor appellerer Frejlev Motion til, at familierne der dækker St. Restrup Idrætsforenings opland, om ikke at lægge nissehuer, julemandskostume m.m. alt for langt væk, for de skal bruges igen til Nisse-løbet i 2012.