Engelsk dekoreret kage, til ære for Dronning Elizabeth's 60 års jubilæum.

Gæsterne fra Hucknal underholder med et musikalsk indslag.

Nibe Rotary Klub har haft besøg fra venskabsklubben Hucknall Rotary Klub, beliggende ved Nottingham, nær Sherwood Skoven.

11 rotarianere ankom torsdag formiddag og blev indkvarteret privat hos deres danske værter i Nibe Rotary Klub. Gennem weekenden har der været et meget spændende, men også travlt program,  med blandt andet besøg på Lindholm Høje og tilhørende museum, rundvisning på Nordkraft. Her fik de der havde lyst, mulighed for at prøve DGI´s klatrevæg, med god hjælp fra en instruktør. Instruktøren var en tidligere udvekslingsstudent Amelia Borregaard fra Nibe.
Fredag aften blev det ordinære Rotary møde henlagt til Nibe Bryghus hvor der var festmiddag. Med rigtig god underholdning af Jazzband fra Løgstør og diverse sjove indslag. Gæsterne fra Hucknal havde medbragt en kage, lavet i anledningen af Queen Elizabeths jubilæum, senere i år. Kagen var dekoreret med Union Jack, det engelske flag.
Under middagen blev fire  loyale medlemmer fra Nibe Rotary Klub hædret for 40 års lang og tro tjeneste i klubben. Niels Randers, O.K. Nielsen, Jens Jacob Borregaard og Keld Frederiksen blev fortjent hædret med Rotarys højeste udmærkelse, Poul Harris Fellow med safir!
Lørdag bød på rundvisning på Bislev Mejeri, hvor mejerichef Jonna Mortensen ivrigt viste rundt og fortalte om produktionen. Dagen sluttede med et besøg på Glenholm Vingård, hvor der blev prøvesmagt dansk vinproduktion. Søndag rejste gæsterne hjem, trætte og fyldt med oplevelser. Nye venskaber var skabt og gamle venskaber blev plejet.
Om to år rejser medlemmer fra Nibe Rotary Klub på genbesøg til Hucknall.