Nogle af de 141 fodboldskole-elever er her i gang med kaste- og gribeøvelser.

Nibe Boldklub er igen i år vært for en af DBU’s fodboldskoler.

I år er der særlig fokus på detaljerne i fodboldspillet for de 141 elever på DBU’s fodboldskole, der foregår hos Nibe Boldklub.
– Fodboldspillet har jo masser af detaljer, som skal øves for at blive en komplet fodboldspiller, og her har DBU for hele fodboldskole modellen i år sat fokus på indøvelse af detaljer som driblinger, vendinger, finter og afslutninger, forklarer Jens Kjærsgaard, leder af fodboldskolen i Nibe.
Med sig har han Alexander Sten som leder for ni trænere og otte træner assistenter, hvoraf alle assistenterne kommer fra Nibe Boldklubs egne rækker, mens trænerne er en blanding af NB’ere og trænere fra andre klubber.
– På fodboldskolen i Nibe Boldklub gør vi meget ud af at følge de opsatte mål, så spillerne kan mærke der sker en udvikling gennem ugen med fodbold på skoleskemaet fra morgen til midt eftermiddag – men ind imellem er der også afsat tid til at have det sjovt – med forbolden og sammen med kammeraterne, forklarer Jens Kjærsgaard.
I pauserne er der på skift frugt eller frokost for spillerne, idet alle 141 deltagere og ledere ganske simpelt ikke kan være i klubhuset på én gang. Al mad- og cafeteriaservice foreståes af medlemmer fra Ældre Sagen i Nibe, ligesom Nibe Festival har doneres overskud fra de seneste dages fest i skoven.