- Tirsdag, 5. marts 2013
Dilettanterne på Skørbæk - Ejdrup - Friskole er i denne tid i fuld gang med at øve til årets dilettant forestilling. I år bære stykket titlen "Logik for burhøns... - politikere og kriminalbetjente" skrevet af Erik Hansen.

Som det ses på billedet har dilettanterne stadig ikke sluppet hæfterne og øver som aldrig før. Bekymringer er ved at brede sig i gruppen om de kan blive klar i tide eller stykket bliver spillet med hæfter i år. Dilettanter troede i al forvirring at de var i rigtig god tid med at øve, da dilettant opførelsen er flyttet fra uge 8 til uge 11, men de blev klogere...
En indbrudstyv falder om, da han under et indbrud på landet overraskes af to veninder, der venter på en blind date. De anser ham for at være død og tror hver især, at det er dem, der har slået ham ihjel. Da han vågner af sit ligfald og stikker af, tror veninderne, at den anden har skaffet liget af vejen.
Politiet får via naboen nys om et formodet mord. Politiets skarpeste hjerne, Sofus Betjent, tilkaldes. – Det kræver erfarne fagfolk og en stor grad af professionalisme at opklare en forbrydelse, der aldrig er sket!
Godt hjulpet af viceborgmesteren og kommunens mest opsøgende bedemand går jagten ind på en venstrehåndet massemorder, der aldrig har eksisteret.
Ved hjælp af logik, statistik og formodninger er man meget tæt på en fuldstændig opklaring af en af Danmarkshistoriens mest makabre mordsager.
Følgende kræfter har lagt navn til rollelisten:, Hans Bay, Jørn Foldager, Kent Larsen, Anne Dorthe Juul nyholm, Lone Asbøll, Aage Warming, Marie - Louise Pedersen, Jeanette Pedersen, Ole Jensen. Sufflør: Anita Jensen. Lyd og lys Kasper Nore. Sminkør Pernelle Pedersen.










