- Torsdag, 1. november 2012
Uhyggen vil brede sig i Nibe torsdag eftermiddag og aften, hvor Halloween-feberen vil hærge i Nibe.

Uhygge og aktiviteter markerer Halloween, torsdag aften i Nibe - her skæres der græskarhoveder sammen med Nibe Spejderne. Arkivfoto.
Et uhyggeligt spøgelseshus danner torsdag fra sidst på eftermiddagen centrum for aktiviteterne på Skomagertorvet i Nibe.
Spøgelseshuset, der er placeret og indrettet af Nibe Handelsforening, være åbent for børnehavebørn og dagplejebørn – og efter et stort optog med udklædte børn ankommer, ad en rute fra Toften til Skomagertorvet, er spøgelseshuset åbent for alle.
Ud over at deltage i optoget, er der – ligeledes på Skomagertorvet – for børnene mulighed for at blive ansigtsmalet eller tatoveret med uhyggelige motiver.
Nibe FDF serverer »uglegylp og heksedrik«, mens Nibe Spejderne skærer græskar sammen med børnene.
Studerer man programmet og reklamer fra de enkelte butikker, vil man erfare, at der i tidsrummet indtil butikkerne lukker kl. 20.00, også vil være aktiviteter rundt om i Nibes butikker, herunder en bogstav konkurrence samt »Trick or Treat«.










