Peter Sloth: Nyt medlem af repræsentantskab.

På Nørresundby Banks generalforsamling for nylig blev Peter Sloth, Nibe og Keld Ramlov, Aalborg valgt ind i repræsentantskabet. 

Peter Sloth ejer Nova Nordic A/S, som leverer skole- og kontorartikler primært til skoler og uddannelsesinstitutioner i Danmark. Peter Sloth bor i Nibe, hvor han er kendt for sin store interesse for lokale projekter og foreningsarbejde.

Bankens repræsentantskab består af 25 medlemmer, som alle bor i bankens markedsområde, og med valget af Peter Sloth er nu også Nibe repræsenteret i denne kreds, hvilket afdelingsdirektør Tom Solvang fra Nibe afdeling er godt tilfreds med.