- Mandag, 11. juli 2016

Et talstærkt publikum var mødt frem på Torvedagen.

Inger Poulsen fra Lions Club var på plads med salg af sildedogs.

Handelsformand Bjarne Svendsen åbnede årets Gammeldaws Torvedag med en kort velkomst til markedsboderne og publikum, inden han overlod til Lions Club og markedsgæsterne at skyde dagen i gang. I baggrunden gasterne fra Nibe Marineforening.
Nibes gamle traditon med et lørdagsmarked på det gamle, nyrenoverede bytorv, var lørdag atter en gang en velbesøgt sommeraktivitet.
Markedet blev åbnet af handelsformand Bjarne Svendsen, og over 30 boder bakkede sammen med Lions Club’s salg af røgvarer op og gav publikum en sommeroplevelse.Medlemmer af Lions Club Nibe trådte til og hjalp Nibe Marineforenings kanonlaug med at skyde markedsdagen i gang. Sagen er, at der for tiden verserer en sag med mulige konsekvenser af afskudt kanon sammen med et stort publikum. Derfor var »kanonbraget« denne lørdag erstattet af papirposer, som Lions-folkene og publikum pustede op og derpå knaldede med »næsten kanonagtig lyd«.Sædvanen tro blev de mange markedsboder gennem lørdagen hjemsøgt af et talstærkt publikum, og der blev handlet ivrigt.Hen over dagen var der adskillige musikalske indslag med hhv. Nibe Håndværkersangforening og Nibe Harmonikaklub, ligesom Leo Winther passerede Torvet og midtbyens gader adskillige gange med tilbud om en køretur i hestevogn.Blandt de også populære indslag var salg af grillstegt svinekam og øvrig servering fra Torvets restaurationer og Torvedagens boder.










