- Onsdag, 6. oktober 2010

Vi er nærmest lige trådt ud af sommeren og ind i efteråret. Alligevel beviste weekendens billetsalgsopstart, at der sandelig er »hype« omkring Nibe Festival.
Billetsalgsstarten har vist, at rigtig mange med forventning og længsel ser frem mod den næste udgave af de fire fede dage med musik, miljø og mennesker, som afvikles i dagene 29. juni – 2. juli, siger Peter Møller Madsen, talsmand for Nibe Festival.
Tæt på 1000 partoutbilletter på 48 timer
Det blev facit efter at Nibe Festival åbnede salget af partoutbilletter. Fantastisk – ikke mindst set i lyset af, det kun er tre måneder siden, vi afviklede Nibe 2010, samt ikke mindst fordi billetterne er solgt på en »tom« plakat.
Der flotte salg forpligter. Vi er allerede i fuld gang med at booke de 100 koncerter på de 5 officielle scener – og har som altid voksende ambitioner. Vi forventer i øvrigt, at vi – meget snart - kan offentliggøre de første navne.
Lux Campen udsolgt på under 10 timer
Sidste år slog Lux Camp salget alle rekorder. Alle pladser var solgt på under 10 dage. I år solgte den eftertragtede Camp ud på under 10 timer!
Også salget af Grøn Camp og caravanpladserne solgte godt under billetsalgsstarten.









