Der var livlig aktivitet på Store Badedag.

Livredder Otto Carlsen spillede guitar og de badende sang med, ind imellem konkurrencerne.

Måske er der skabt en ny tradition ved Fjordbadet i Nibe Lystbådehavn.

Store Badedag blev søndag søsat i Nibe Fjordbad, med hjælp fra livredderne Pernille Sørensen og Otto Carlsen, der havde taget initiativet, og samtiddig inviterede til konkurrencer inden for kurvebold, vandpolo m.m. Til vinderne var der naturligvis præmier, i form af små slikposer. Ind imellem konkurrencerne tog Otto Carlsen sin guitar frem, og sang et par sange, som publikum nemt kunne synge med på.
– Vi glæder os over besøget, og håber Store Badedag vil blive et årligt tilbagevendende initiativ i Nibe Fjordbad, siger Otto Carlsen til Nibe Avis.

Sæsonen med livreddere i Nibe er nu slut, men fjordbadet er fortsat åbent; nu med badning på egen risiko.