Hans Henrik Henriksen – ny gruppeformand for S.

Socialdemokraterne i Aalborg Byråd har valgt Hans Henrik Henriksen til ny gruppeformand. Han afløser Anna Kirsten Olesen, som efter 6 år på denne post, har valgt at prioritere, at hun sidste år blev valgt til formand for LO i Aalborg Kommune.

I anledning af skiftet på formandspladsen, siger den afgående gruppeformand: 

– Vi er nu et år inde i en ny byrådsperiode, og vores byrådsgruppe er godt i gang. Derfor er det nu tid til at give bolden videre til en anden god gruppefælle, så jeg kan kaste endnu mere energi i LO-formands posten.  Jeg vil selvfølgelig fortsat bruge mine kræfter på mit byrådsarbejde i Ældre- Handicapudvalget og Beskæftigelsesudvalget.

Hans Henrik Henriksen, der i 2005 for første gang blev valgt til Sammenlægningsudvalget – og fra 2007 til det fortsættende byråd for den nye kommune, siger:

– Jeg er stolt og glad for den tillid gruppen har vist mig med dette valg. Jeg ser frem til at arbejde med byrådsgruppen, det organisatoriske og styrke partiets profil udadtil.

Sammen med valget til gruppeformand, frasiger Hans Henrik Henriksen sig nogle enkelte byrådsvalgte poster.