- Tirsdag, 12. marts 2013

HÅNDBOLD – herrer, 3. Division
Vrå/ Børglum - Nibe HK: 25-25 (11-11)
Mål for Nibe: Johan Askehave 8, Lars Larsen 4, Anders Droob 4, Mads Espensen 3, Matias Jensen 3, Rasmus Skoda 2, Mikael Kaarsberg 1.
Torsdag aften tog Nibe HKs bedste herrer til Vrå/Børglum med presset på, at kun en sejr kunne bruges, for ikke nedrykningen blev en kendsgerning. Måske var det derfor gæsterne startede lettere nervøse og kom hurtigt bagud med 4-1. Gennem første halvleg hang Nibenitterne efter hjemmeholdet og det ligende en tur i Jyllandserien. Men mod pausen begyndte gæsterne at få gang i kontraspillet, ved hjælp af et meget solidt forsvarsspil og man hentede hjemmeholdet, så holdene var helt lige ved pausen, 11-11.
Anden halvleg begyndte lidt svært for udeholdet. Holdet havde rigtig svært ved at få scoret og man kom igen bagud med 4-5 mål og så begyndte det for alvor at ligne et overstået kapitel for denne gang i 3. Division. Da haluret stod på 56 minutter var Nibenitterne nede med 4 mål, men gæsterne var ikke klar til at lægge sig uden forsøget. Med en kæmpe fight og vilje lykkes det for Nibe at hente hjemmeholdet og endda med 10 sekunder at få tilkæmpet sig et straffekast. Johan Askehave, som har været en af de bedste på Nibeholdet i denne sæson, tog ansvaret. Desværre måtte Nibenitterne se skuddet klaret og dermed er det umuligt at hente holdene over nedrykningsstregen. Nibe-træner Morten Krogsgaard kunne dog konstatere efter kampen, at selv om han var ærgerlig og skuffet over resultatet, var han glad for den vilje og energi, der blev lagt i kampen. Næste opgave er ude mod Bjerringbro inden man slutter af mod Nors i sæsonens sidste hjemmekamp.









