Klubkammeraterne Lisa Feiner (t.v.) og Christoffer Fisker Balsgaard fik henholdsvis en 3. og en 1. plads i MB-springklassen ved stævne på Mors.

Anden afdeling af Baltic Cup blev afholdt i Norge i dagene 22. - 24. maj 09. Her fik Alexander Mark og hesten Chesterfield en 7. plads. Det var i klassen, som i Norge kaldes for “Stor tur” (130 cm spring) og en 6. plads i Junior Grand Prix-klassen (140 cm spring). Alexander blev med denne placering stævnets bedste danske juniorrytter. Alexander var desuden med på det danske hold, der blev nr. 4 i Nationsspringningen.

 

Traditionsrigt stævne på Mors

Morsø Rideklub afholdt, traditionen tro, stort distriktsstævne i Kr. Himmelfartsferien. Her var RSR repræsenteret på flere fronter. Rasmus Rise, som i det daglige rider for RSR, var banebygger ved dette stævne, hvor flere af klubbens ryttere deltog. Her fik Lisa Feiner og kat. I ponyen Hokus Pokus II en 3. plads i både LA og MB samt en roset i U-LA. Christoffer Fisker Balsgaard og kat. I ponyen Nørkærs Hiawatha fik en 1. plads i MB. Endelig fik Elisabeth Lokdam en 6. plads i LA-puljespringningen. 

 

Udvidet klubstævne i Nejst

Samme weekend afholdt Nejst Rideklub udvidet klubstævne. Her vandt Louise H. Nielsen og hesten Man of the Year XX LA3 dressurklassen. Det var ekvipagens første start i dressurklassen: LA3. 

 

Nibe Avis, 3. juni 2009