Inger Marcussen, Sascha Skak og Malene Skipper – topscorere for Nibe med 3 mål hver.

HÅNDBOLD

damer - 3. division

Hornbæk-Nibe: 22-14.

Målscorere for Nibe : Malene Skipper, Sascha Skak, Inger Marcussen 3, Mette Møller, Janni Svendsen 2, Anja Brøndum 1.

Tirsdag aften startede den nye turnering for Nibe HK´s 3. division damer. Første kamp skulle spilles mod Hornbæk (v. Randers, red.), et nyt bekendtskab for Nibe damerne.

Nibe damerne fik startet fint på kampen, hvor stillingen i de første 10 minutter var 2 –2. Så gik Nibe´s angrebsspil helt i stå, og bl.a. dårlige afslutninger resulterede i, at Hornbæk ubesværet rykkede fra Nibe damerne. Hornbæk førte ved halvleg med 7 mål.

– I halvlegen fokuserede vi meget på vores angrebsspil, men lige lidt hjalp det. Vi havde ganske enkelte en for stor offday i vores angrebsspil, konstaterer træner Tulle Skoda. 

– Vi arbejdede fint i vort forsvarsspil, men havde for store scoringspauser, og lavede for mange fejl i vores angrebsspil. Dette skal der fokuseres på fremover for at kunne begå sig i 3. division, slutter Nibe-træneren.