Pigerne på billedet fra venstre: Johanne Vennevold; Sofie Heinig; Selma Beslagic; Nanna Jørgensen; Catrine Jørgensen; Nicoline Bundgaard; Clara Jørgensen; Kristina Brutsaert; Emilie Thomsen; Nanna Brix; Elisabeth Porsborg; Caroline Mathilde Lund.

En stor del af Nibe Boldklubs U12-Piger deltog lørdag i og vandt Forårscuppen hos Aalborg KFUM.

Pigerne spillede to puljekampe hhv mod Hals FF, som holdet vandt 5-0 og Holtet IF som blev besejret med 4-0.

I semifinalen ventede Aalborg KFUM, som blevr en forholdsvis nem opgave. Med en 6-1 sejr var Nibe-pigerne sikkert i finalen.

Inden finalen skulle spilles, var der et fornemt indløb til kampbanen med navneopråb af stadionspeakeren; pigerne var meget spændte/nervøse, beretter holdets træner Jan Bang Thomsen. Finalemodstanderen var Brønderslev, og efter en lidt hårdt spillet kamp kunne Nibe-pigerne hæve deres arme, idet de med en 3-0 sejr var sikre vindere af cuppen.