Et af hårdrockens helt store navne – legendariske Ministry er nu ganske overraskende indlemmet i tidernes mest omfattende festivalprogram i Nibe.

Frontcover til Ministry's 2012-udgivelse, »Relapse«.

Med Ministry på programmet understeger vi endnu engang, at vi går bredt i Nibe, og at vi gerne ser både fremad og tilbage, og agerer både traditionelt og nyskabende, når vi sætter programmet på de 5 scener i Skalskoven, siger Nibe Festivals Peter Møller Madsen.
 
Nyt fra Ministry
»This record´s really good and I never say that about my own shit« – sådan siger den legendariske sanger Al Jourgensen omkring »Relapse« – Ministrys kommende album, der udkommer 23. marts.
 
Ministry er altså aktuelle, så det basker for noget, når de gæster Nibe. Ikke at det er afgørende, for Ministry har i den grad præsteret de seneste årtier. 16 millioner albums har Ministry solgt og 6 gange har bandet været grammy nomineret.
 
På Blå Scene!
Hold nu fast. Ministry spiller Blå Scene lørdag aften. Så intime rammer er ikke hverdagskost for industrial metalrockende Ministry, men det er ikke desto mindre i de omgivelser, at de kan opleves på sommerens festival.
 
Det var slut - næsten
Ministry blev dannet i 1981 og red de første år på new wave synthpop bølgen, som dog senere førte bandet ind i det mere oprørte hav på den amerikanske metal og hårdrock scene.
 
I 2008 gik Ministry i opløsning, og frontmand Al Jourgensen understregede, at bandet aldrig ville blive gendannet. Det skete dog alligevel og anledningen var tilsyneladende, at bandet blev inviteret til Europas vel nok største og mest anerkendte metalfestival i Wacken.  Det bringer så nu også Ministry til ganske lille og uskyldige Nibe. Til den grønne, frodige og så stemningsfyldte Skalskov
 
De er bl.a. også klar til festen i Nibe:
Gavin DeGraw (US), L.O.C., Rasmus Seebach, D-A-D, Kaizers Orchestra (N), Alphabeat, Kashmir, Dúné, TV-2, Lukas Graham, Tim Christensen & The Damn Crystals og Magtens Korridorer er blandt de allerede offentliggjorte bands.

Læs via linket www.nibefestival.dk/musikken/band.aspx, hvem der ellers kan opleves på festivalen, og hvilke dage mange af de offentliggjorte bands spiller.
 
Flere offentliggørelser i løbet af ugen
Det begynder at snerpe til ift. programlægningen. Alt falder i hak, og vi er tæt på at kunne præsentere årets program på de 5 scener. I løbet af ugen offentliggør vi flere navne – som igen er et bevis på festivalens bredde. Denne gang er der nemlig fokus på FESTEN – dermed ikke sagt, at Ministry ikke er fest, for det da så sandelig.
 
Status på billetsalget
Over to trediedele af billetterne er solgt til sommerens festival. På trods af, at Nibe Festival 2011 var afviklet i en vejrmæssig ustabil periode, så er interessen for sommerens festival altså intakt.
 
Vi forventer derfor også snart, at de første billettyper går udsolgt, slutter Peter Møller Madsen.