St. Restrup IF's bedste håndboldhold i serie 1.

HÅNDBOLD – herrer Serie 1

Nøvling - RIF: 25-21 (13-12) 

Målscorere for RIF: Morten Østergaard, Morten Olesen og Jacob Thrysøe Ottosen alle 5mål, Rasmus Ringstrømm, Ulrik Kirketerp og  Mads Kruse alle 2 mål.

RIF spillede lørdag eftermiddag udebanekamp mod Nøvling. Nøvling er et af flere hold i puljen, som er andethold til et divisionshold, hvorfor kampen på forhånd var spået til at blive tæt. 

RIF kom fint fra start, hvor begge hold fulgtes af i kampens indledende fase. RIF’s målmand, Peter Svendsen, viste et højt niveau, hvor han især var stærk på Nøvings afslutninger fra distancen. RIF kunne mod halvlegens slutning have skabt sig et forspring, men for mange tekniske fejl gav hjemmeholdet gode kontramuligheder, som de dygtigt scorede på. Således sluttede halvlegen med et et-måls forspring til Nøvling; 13-12

RIF startede anden halvleg stærkt. De havde ændret forsvarsformation, hvor de mandsopdækkede Nøvlings stærke centerspiller. Dette brød tydeligvis deres angrebsrytme, hvorfor de begyndte at spille individuelt, hvilket bekom RIF-spillerne godt. Det stærke forsvarsspil af RIF grundlagde midt i anden halvleg en føring på 3mål ved stillingen 16-19. Efter denne periode tabte RIF pusten, og Nøvling kom mere med i kampen. Således kunne de vinde den sidste periode med 9-2 og samtidig også kampen 25-21 til stor skuffelse for udeholdet.