Det omfattende byfornyelses projekt ved Torvet og Skomagergade i Nibe, »Ny Phønix«, er nu godt på vej, og den seneste måned har byggeriet rejst sig, så man kan se aftegningerne af de to nederste af i alt tre etager samt parkeringskælder. Senere kommer en tagetage til, hvor der i første og anden sals niveau vil være i alt ni andelslejligheder. Erhvervsdelen vil omfatte i alt seks lejemål i gadeniveau, og bygmester Vagn Kristensen er ganske fortrøstningsfuld, med hensyn til at få afsluttet aftaler om udlejning. Gennem nogen tid har to lejekontrakter været underskrevet: Optiker Rikke Kuntz Skovfo flytter fra Skomagergade 8 til den nye ejendom, og på hjørnet af ejendommen mod Torvet og Skomagergade etableres en ny restaurant. – og udlejningen af de øvrige fire lejemål er jeg ganske fortrøstningsfuld omkring, siger bygmester Vagn Kristensen til Nibe Avis. Af de ni andels lejligheder på første- og anden sal, er der aktuelt solgt knap halvdelen, oplyser ejendomsmægler Claus Sørensen, EDC Danebo, Nibe.
Forretningerne i gadeplanet forventes at kunne åbne i november og december måned.